Det nye lysanlæg er nu tændt i Nr. Lyndelse
Spillerne har nemmere ved at se bolden nu.
Det nye lysanlæg, lyser nu banerne op på "Højen"
Så lykkedes det endelig! Vi har nu fået overdraget nøglerne og koderne til det nye lysanlæg her i Nr. Lyndelse 💡
Efter mange års arbejde fra både tidligere og nuværende folk i klubben er “Højen” endelig blevet beriget med seks lysmaster. Dette er en kæmpe opgradering fra vores tidligere bane “Hullet”
Det nye lys blev indviet af U9 holdet og derefter fulgte U19/Senior ⚽️ Stemningen var i top og især på U19/Senior var der stor begejstring.
Folk kunne nemlig pludselig se de indlæg, der blev sendt ind over! 😂
Til sidst skal der lyde en kæmpe tak til alle frivillige og til Faaborg-Midtfyn Kommune for støtten! 🙌